OM SILVERBACKS

 

Silverbacks er en samling mænd i deres bedste alder, som i deres modne ophøjethed erkender, at de stadig er en flok drengerøve, når det gælder rock´n roll. Et kompetent hold af garvede musikere med livslange erfaringer udi Blues/Rock-genren. Et ægte rock-orkester, som boltrer sig i rock-historiens mange stilarter med en legende lethed, som hylder ”det gode riff”, den gode ”tune” og ikke mindst den gode og velgørende guitar-solo på en ”rock-solid” bund af egne, originale bud på en velsvingede og svedig bluesrock.

 

Bandet består af:

Søren Sandbjerg, guitar og sang

Knud Jacobsen, guitar og sang

Find Holger, bas og kor

Anders Blichfeldt Hauch, trommer/perc.

 

Silverback startede op i 1998 under navnet Slowhands, og har haft mange gode musikvenner ombord i tidens løb. De 4 nuværende Silverbacks har undervejs medvirket i orkestre som: Container-Band, Bundskruen, Geordie & the Jets (med Geordie fra Red Squares), Teknisk Uheld, YouNameIt, Hornsrock All Stars, Sylvester og Svalerne, Henrik Strube Band, Eva Madsen´s Orkester og Geordie´s solo projekter, og har hver især fungeret som studie-musikere og producere i mange sammenhænge.

 

Silverbacks er et rigtigt live-band, som huserer på Hornsherred, og som hylder rock-musikkens historie i et varmt og vedkommende live-setup, ”down memory lane” og med nye, egne originale numre i en skøn blanding. En aften med SILVERBACKS er en aften i rart og kompetent rock-selskab, kort sagt: ”FED TRÅD”